IL LUPO & LA BOTTE
Strada della Bocca del Lupo er en af de mange små veje, der krydser en af de to bakker, som omgiver Pesaro – Monte San Bartolo, et beskyttet naturområde, der rejser sig stejlt over havet. Et ideelt sted til gåture, cykelture og picnic med piadina, oste og… en seriøs sangiovese. Vinen har ligget 3-5 måneder på egetræsfade som giver den ekstra dybde og lidt fadpræg. Lækker spontangæret naturvin af 100% øko Sangiovese druer fra Agricola Arzilla - som kan drikkes hele året og nemt parres med mad.
Næse: Bær, urter, læder og viol
Smag: Mørke og røde bær, læder, tobak og ler